NordvestjyskMusikkreds.dk

Nordvestjysk Musikkreds

Links:

Trio Arizzo 
&
Holstebro Masterclass


Trio Arizzo på Orkester Efterskolen
Holstebro Masterclass på facebook 
Den Tyske ambasadeom ovrige Arizzo-koncerter 

Trio Arizzo fra München
underviser og spiller koncert på Knudsens
Mandag den 17. marts 2014 kl. 19.30

Koncertpublikum i Holstebro får yderligere en gang mulighed for at opleve et ungt kammermusikensemble, der efterhånden er hjemmevant på de europæiske koncertscener: Trio Arizzo fra München.
Trioen gæster byen, idet de i år står for den efterhånden 4. Holstebro Masterclass og efterfølger dermed Afiara-strygekvartetten fra Canada samt spanske Trío Pérez Iñesta, som underviste i kammermusik på OrkesterEfterskolen i hhv. 2011/13 og 2012.

Trio Arizzo – selv elever af de største
Trio Arizzo består af tre erfarne orkestermusikere, der har deres daglige gang i hhv. Theater am Gärtnerplatz og Bayerske Radios Symfoniorkester. Besætningen er på obo, klarinet og fagot, så der skabes en fin modvægt til sidste års Holstebro Masterclass, der frem for alt henvendte sig til unge talentfulde strygere.

Florian Adam, Lars Zolling &
Cornelius Rinderle
er alle tre uddannet på nogle af Tysklands absolut førende musikkonservatorier, og listen over deres lærere læses som en slags Blå Bog over Europas mest anerkendte musikpersonligheder.

Musik af Jørgen Bentzon, Jacques Ibert, Beethoven, Sandor Veress og Mozart.
Koncerten indledes med Racconto nr. 3 af Bentzon d.v.s. fortælling i det de tre instrumenter fortæller i munden på hinanden. Dernæst Iberts 5 stykker for trio – let og vittig musik. Af Beethoven hører vi variationer over en kendt duet fra Mozarts Don Juan. Udenfor standardrepertoiret har vi den ungarske komponist Sandor Veress med en sonatine for trioens tre instrumenter. I denne er der præg af central-og østeuropæisk folkemusik. Til sidst i koncerten kommer vi til at høre et kort, men klangdifferentieret divertimento af Mozart.
Der er således tale om en bred vifte af både tysk, fransk, ungarsk og ikke mindst dansk blæserkammermusik fra Wienerklassikken til det 20. århundrede.

Den 4. Holstebro Masterclass...

Foregår på OrkesterEfterskolen og Musikskolen i perioden 17. til 19. marts og afsluttes med en koncert, ligeledes på  Knudsens, onsdag den 19. marts kl. 19.30, hvor de unge musikere præsenterer resultaterne af deres tre dage lange møde med trio Arizzo. Dette nu efterhånden årligt tilbagevendende projekt blev igangsat af Afiara String Quartet, da kvartetten var i Danmark første gang, tilbage i januar 2011.
Det bliver omtrent 20 unge musikere fra hele landet, som deltager i årets masterclass. Deltagerne blev inviteret af OrkesterEfterskolen og delvist udvalgt blandt tidligere elever. Mange af de deltagende unge talenter har således mødt hinanden under efterskoleopholdet i Holstebro.
Offentlig adgang til undervisningen
Undervisningen foregår på OrkesterEfterskolen og Musikskolen, og hver af de tre dage er der offentlig undervisning på Orkesterefterskolen først på eftermiddagen. Det skulle der gerne ligge gode billeder, masser af musik og mulighed for spændende interviews med den unge danske musikelite i.

Holstebro Masterclass 2014

Et stort Holstebro-samarbejde

Koncerterne på Knudsens samt Masterclassen på OrkesterEfterskolen og Musikskolen gennemføres i samarbejde Musikteatret Holstebro, OrkesterEfterskolen, Holstebro Musikskole og Nordvestjysk Musikkreds imellem. Det er lederen for Ensemble MidtVest, Oliver Quast, der er projektleder for Trio Arizzos besøg i Danmark.

Omfattende støtte fra kommunen,
regionen og en hel stribe fonde.

Den 4. Holstebro Masterclass modtager igen støtte fra Holstebro Kommunes Kulturudvalg,  Augustinus Fonden, Dansk Tennis Fond, Toyota Fonden samt Kulturelt Samråd Herning.
                      Lonni Gelsdorf og Oliver Quast

Arizzo Presse 1