|
Om koncert med Trio Fantasma mandag d. 17.
november 2025 kl. 19.30 på Orkesterefterskolen i Holsteb
ro Det er anden gang Trio Fantasma spiller koncert i Holstebro
arrangeret af Nordvestjysk Musikkreds. I 2024 spillede de værker af
Schubert og Arensky, men denne gang står den på Haydn, Mendelsohn og så
trioens absolutte signaturværk nemlig Geister trioen af Beethoven. Det er
netop denne klavertrio, der har givet trioen navnet Fantasma, der betyder
spøgelse på italiensk og refererer til trioens første samarbejde i 2020 på
Sankt Annæ Gymnasium i København.
Tre
unge dynamiske musikere. De tre unge dynamiske
musikere studerer nu alle på Det Kgl.
Danske Musikkonservatorium i København hos prominente lærere som
Frederik Øland (violin), Andreas Brantelid (cello) og Marianna
Shirinyan (klaver). De har alle tre deltaget i mange både nationale
og internationale konkurrencer, hvor de er kommet hjem
med førstepriser, og nu her i 2025 har de som trio modtaget
den prestigefyldte Leonie Sonnings Talentpris. Det lyser ud af dem,
og man hører det også, når de spiller, at de har en særlig dynamik
i deres samspil, som er så afgørende, når man spiller kammermusik.
Det skal også siges, at Josephine Franyò, violin og Magnus Franyò,
cello er søskende og begge opvokset i et gennemmusikalsk miljø. Men
sammen med Merel Beelen på klaver har de udviklet den særlige
personlige tone, som Trio Fantasma er blevet kendt
for. Der venter publikum en stor og stærk musikalsk oplevelse
i selskab med Trio Fantasma på Orkesterefterskolen
i
Holstebro. Lonni Gelsdorf | ||
|
Programnoter til koncert med Trio Fantasma d. 17.11.2025 kl. 19.30 på Orkesterefterskolen i Holstebro
Klavertrio: Trioen er skrevet og udgivet i London i 1794 som en del af en samling af tre sonater for klaver med ledsagelse af violin og cello. Værket har tre satser: allegro moderato, andante og allegro. Første sats åbnes med tre fængslende akkorder, dernæst introduceres et tema, som efterlignes i alle tre instrumenter. Modulationsdelen overrasker ved at inddrage fragmenter af åbningsidéen i fjernere tonearter. Den langsomme sats er et vemodigt mellemspil, som fører direkte ud i sigøjnerfinalen fuld af synkoper og accenter væk fra hovedrytmen. Værket er blevet kendt for sin melodiske rigdom og opfindsomhed. Det karakteriseres ofte som et lille mesterværk, der umiddelbart virker frisk med en original kreativ begejstring. Beethoven: Klavertrio opus 70 d-dur. Trioen er skrevet og udgivet i 1806 inspireret af et ophold hos Marie von Erdödy og har tre satser: allegro vivace e con brio, largo assai ed espressivo og presto. Første sats indledes med et stormende motiv i alle tre instrumenter, som udnyttes meget virkningsfuldt i en dramatisk accentueret modulationsdel. Anden sats i d-mol har en tungsindig stemning i sin dialog mellem strygere og klaver med kromatiske gange og tremulo-bevægelser i klaveret. Det er denne sats, som har givet trioen sit navn Geister trio, måske inspireret af åbningsscenen i Shakespeares Hamlet. Presto finalen indledes med et introtema, som snart udløser det egentlige, blidt duvende hovedtema med et mere markant sidetema. Mendelsohn: Klavertrio i c-mol opus 66. Værket er påbegyndt i 1845 og dedikeret til hans ven violinist og komponist Louis Spohr og givet til Fanny Mendelsohn på hendes fødselsdag i 1846. Første sats (med betegnelsen allegro energico e con fuoco) har et uroligt bespændt hovedtema i klaverstemmen til udholdte toner i strygerne. Mildere toner lyder i anden sats (andante espressivo) med tredelt rytme, lidt baccaroleagtig. Scherzoen som er i g-mol fyger afsted. Finalen i seks ottende dels takt har et dramatisk opadgående hovedtema, en heftig modulationsdel og lige inden kodaen en koralagtig c-dur episode med brede akkorder og skælvende klaverbas. Værket karakteriseres som et lidenskabeligt og intimt værk fyldt med passion og følelser. |