Untitled

Anna Dahl

Birgitte Bærentzen Pihl

PRESSEN SKREV OM MIRA :

”Ung dansk strygekvartet var den mest spændende i årets Tivoli-festival.”
”Kvartetten har sin helt egen stil – en blødt vibrerende, næsten sordineret klang, der virkelig er en fornøjelse at lytte til. En klang, der står godt til al musik. Men først og fremmest er de fire musikere originale som få. De underdriver bestemt ikke fraseringen, hvert eneste afsnit er utrolig klart formet, nye melodier spilles konsekvent med nye farver. Og så går de til mesterværkerne med enestående friskhed.
"...en udelt fornøjelse. Kvartetten har en dejlig klar bevidsthed om form og struktur, men mere som en selvindlysende understrøm end en selvstændig pointe. Tværtimod står udtrykket i centrum, og energi og substans er tæt forbundet."

Mira Kvartettens medlemmer

Kvartetten består af:
Signe Madsen,
-violin,
Birgitte Bærentzen Fihl,
- violin,
Anna Dahl,
- bratsch
Vincent Stadlmair,
- cello.

Mira Kvartetten blev til i 1999, da fire solospillere fra symfoniorkestrene i Århus, Odense og Ålborg fandt sammen. Siden har kvartetten været hyppige gæster i musikforeninger
og ved musikfestivaler Koncerter i bl.a. Tivolis Koncertsal og ved Århus Sommerfestival er blevet modtaget med begejstring af både publikum og anmeldere.

Foromtale af koncert med
Mira Kvartetten
søndag d. 8. november kl. 15.00
på Holstebro Kunstmuseum.

Mozarts ørensfryd

Mira Kvartetten indleder koncerten med den første af Mozarts såkaldte preussiske strygekvartetter tilegnet Frederik Wilhelm II. Kvartetten er komponeret i juni 1789, da Mozart var 33 år gammel.

Musikken er opstået i en herligt inspirerende atmosfære, bestemt til ørensfryd for en musikglad monark, som selv spillede cello, og yndede italiensk lystspilmusik. Her kommer man til at opleve Mozart som Wiener-italiener.

Værket holdes sammen med af et helhedspræg: hovedtemaet fra første sats genfindes i finalens syngende hovedtema.

Janaceks intensitet

Af Janacek hører man sjældent strygekvartetter – han har nemlig kun skrevet 2 - hvoraf vi hører den første fra 1923.Kvartettens tilnavn Kreutzersonaten er en henvisning til Tolstoys novelle af samme navn. I et brev fortæller Janacek: ”Jeg forestillede mig en stakkels kvinde, forpint og tilsidesat ligesom hende Tolstoy beskriver i sin novelle”. I kvartetten skildres et psykologisk drama mellem mand og kvinde med konflikter og følelsesudbrud. I musikken hører man en lidenskabelig flugt mod det endelige klimaks. Det er første gang værket opføres i Holstebro.

Dvoraks frodighed
Efter pausen opføres Dvoraks store strygekvartet i F-dur fra 1893 med tilnavnet ”den amerikanske”.

Kvartetten blev til i den lille by Spillville i Iowa; Dvorak var på det tidspunkt blevet så berømt, at han blev kaldt til Amerika fra sit hjemland Bøhmen for at lede det nyoprettede konservatorium i New York. Dvorak var altid åben for folkemusikalske indtryk og har forenet hjemlig bøhmisk folkemusik med karakteristisk indiansk folkemusik i denne kvartet.
Den ejer hele den smittende spontanitet, som er så karakteristisk for Dvoraks blodrigt strømmende musiceren og klangglæde.Med tre så forskellige komponistpersonligheder kan man opleve med hvor forskellige stemmer et kammermusikalsk ensemble kan tale. Der venter publikum en stor og varieret oplevelse sammen med de fire erfarne kammermusikere.

Lonni GelsdorfogFrans Pærregaard

Pressen skrev:
Kvartettens spilleglæde, entusiasme og engagement gør dem til perfekte formidlere
af klassisk kammermusik.

Signe Madsen

Vincent Stadlmair

••

Ole Staarup, Århus Stiftstidende, 23.07.2000:

"Fra den geniale grundlægger over den vilde, borgerlige oprører til den klassiske romantikergik det med overbevisende musiceren fra de fire, fine musikere."

Tore Mortensen, Nordjyske Stiftstidende, 17.07. 2002:

”De fire strygere (...) er alle fine solister på deres respektive instrumenter(...) Tilsammen skaber de en homogen ensembleklang, som samtidig er konstant åben for ændringer i musikkens dynamik og karakterskift.”

”Med første satsens (af Shostakovich's 5. kvartet) rytmiske energiudladninger føjede kvartetten endnu en ny klangfarve til paletten, afvekslende med de mere nedtonede passager med soloindslag. Dernæst forsvandt tid og sted, og alt blev til et flimrende lys med den uendeligt smukke 2. sats, en lykkes tilstand, som periodevis dukkede op igen mellem 3. satsens dansante rondotema, og som også afsluttede hele værket, nænsomt, som blev man placeret forsigtigt ned på en lille sky og efterladt der, helt alene.”

Mira Kvartettet

Mira Kvartetten

Retur til forsiden