Til forsiden

Koncert med tenoren Stig Fogh Andersen og pianisten Kristine Thorup:
Schuberts sangcyklus Winterreise.
Søndag d. 16.4.2023 kl. 16.00 i Orkestersalen på Holstebro Musikskole.

Schuberts Wintereise


Komponisten Franz Schuberts og digteren Wilhelm Müllers sangcyklus Winterreise fra 1827 består af 24 sange. Vi kommer gennem sangene ud på en virkelig vinterrejse. Før værket er begyndt forstår vi, at den unge mand er blevet sviget af sin elskede og knust forlader hendes hus. Han må bare væk, og begiver sig planløst ud i vinterens sne og is.

Det fleste af sangene i Winterreise står i mol. En del af dem er langsomme og indadvendte, mens andre er dramatisk fortvivlede; nogle har ligefrem præg af panik og desperation. Mod slutningen hører man nærmest uhyggelige udtryk for skizofreni og halluciationer-vandringsmandens krop og forstand er ved at give op. Musikalsk set er det en rejse af betagende gru og skønhed, som gør stort indtryk. Winterreise udfolder sig som et billede på selve den menneskelige eksistens. Det er et stort og betagende værk, som man kan lytte til igen og igen.

Stig Fogh Andersen og Kristine Thorup
Stig Fogh Andersen har haft en imponerende karriere. Han debuterede på Den Jyske Opera i 1978 og blev allerede i 1980 ansat som solist på Det Kongelige Teater. Han har sunget en bred vifte af operaværker, men det er især som Wagner-sanger, han er blevet efterspurgt over hele verden. Han arbejder nu især som iscenesætter ug underviser. Men har også fundet tid til at arbejde med lieder herunder Winterreise, som bliver præsenteret ved denne koncert. Han bliver akkompagneret af Kristine Thorup, som han har haft et mangeårigt fast samarbejde med. Dette er særligt betydningsfuldt i Schuberts lieder, hvor klaveret er en slags samtalepartner. Der venter tilhørerne en musikalsk oplevelse af de helt store, så man efter endt vinterrejse kan gå ud og glæde sig ved forårssolen.

Frans Pærregaard og
Lonni Gelsdorf
Nordvestjysk Musikkreds

Billetprisen er kr. 150. Man kan købe billetter ved døren (kontant eller Mobile Pay).
Billetter kan også reserveres hos Lonni Gelsdorf enten pr. mail gelsdorf@mail.dk
eller mobil: 21 43 14 50.

Medlemmer af Nordvestjysk Musikkreds møder blot op.

 

YOUTUBE links med Stig Fogh Andersen og
Kristine Thorup:
Franz Schubert: Schwanengesang  2018
Franz Schubert: Die Winterreise